Vilkår og betingelser
Gældende for alle køb foretaget på decos.dk
Sidst opdateret: 29.09 - 2026
Herunder finder du de vilkår og betingelser, der gælder når du handler hos Decos. Vi anbefaler, at du læser dem igennem, særligt afsnittet om personligt designede produkter og fortrydelsesret.
Decos ApS, Bonnesensgade 11, 5. 1. 9000 Aalborg CVR-nr.: 46625447 Telefon: 51 28 98 09 E-mail: info@decos.dk
Aftalen er bindende, når du har gennemført din bestilling og modtaget en ordrebekræftelse på e-mail. Aftalen indgås på dansk.
Alle priser er i danske kroner (DKK) inkl. moms og afgifter. Vi forbeholder os ret til at ændre priserne løbende. Den pris, der gælder, er den, der står ved din bestilling. Vi tager forbehold for trykfejl og åbenlyse prisfejl.
Vi modtager betaling med Dankort/Visa-Dankort, Visa, Mastercard, MobilePay, Apple Pay og Google Pay. Da alle vores produkter fremstilles efter dine specifikationer, trækkes beløbet ved bestillingen. Alle beløb er i DKK inkl. moms.
Alle produkter fremstilles på bestilling. Den samlede produktions- og leveringstid er normalt 1–3 hverdage. Vi sender med PostNord, DAO, eller GLS til hele Danmark, enten til din adresse eller til den nærmeste pakkeshop. Vi tilbyder fri fragt på alle ordrer uanset ordrestørrelse. Vi leverer ikke til udlandet, Færøerne eller Grønland. Kontakt os endelig, hvis der opstår problemer med leveringen.
Du er selv ansvarlig for at kontrollere, at navne, datoer, tekster, sangvalg, steder og øvrige oplysninger er korrekte i forhåndsvisningen, inden du bestiller. Vi producerer produktet ud fra de oplysninger, du har indtastet. Hvis du opdager en fejl efter bestillingen, så skriv hurtigst muligt til info@decos.dk. Er produktionen ikke gået i gang, retter vi den gratis. Fejl i oplysninger, du selv har indtastet, er ikke omfattet af reklamationsretten. Laver vi en fejl, retter vi den selvfølgelig uden beregning.
Når du uploader billeder, tekster eller andet indhold, står du inde for, at du har ret til at bruge det, og at det ikke krænker andres rettigheder. Vi forbeholder os ret til at afvise ordrer med indhold, der er krænkende, stødende eller ulovligt, eller som krænker tredjemands rettigheder. I så fald refunderer vi det fulde beløb.
Alle produkter hos Decos fremstilles efter dine specifikationer og har et tydeligt personligt præg. Der er derfor ikke fortrydelsesret på køb hos Decos, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 3. Når du afgiver din bestilling, accepterer du, at produktionen går i gang, og at købet ikke kan fortrydes. Det har ingen betydning for din reklamationsret, som er beskrevet herunder.
Du har 2 års reklamationsret efter købeloven. Den dækker fejl i materiale og/eller fabrikation. Afhængigt af situationen kan du få varen repareret eller ombyttet, få afslag i prisen eller få pengene tilbage. Reklamationsretten dækker ikke skader, der skyldes forkert håndtering eller almindeligt slid, og heller ikke fejl i oplysninger, du selv har indtastet. Du skal reklamere inden for rimelig tid, efter at du har opdaget fejlen. En reklamation inden for 2 måneder efter, at du har opdaget fejlen, er altid rettidig. Reklamér ved at skrive til info@decos.dk. Vedlæg dit ordrenummer og billeder af fejlen. Hvis varen skal sendes retur, aftaler vi det med dig, og ved berettigede reklamationer dækker vi returneringsomkostningerne i rimeligt omfang. Returadresse: Decos ApS, Bonnesensgade 11, 5. 1., 9000 Aalborg. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Hvis din vare er beskadiget ved levering, så kontakt os hurtigst muligt på info@decos.dk med billeder af varen og emballagen. Så sørger vi for en ny.
Refusion sker til det betalingsmiddel, du brugte ved købet, medmindre andet aftales. Beløbet overføres uden unødig forsinkelse.
For at kunne behandle din ordre har vi brug for dit navn, din adresse, dit telefonnummer, din e-mailadresse og oplysninger om, hvad du har købt. Oplysningerne bruges til at producere og levere din vare og til at besvare henvendelser om dit køb. Du kan læse mere i vores privatlivspolitik.
Har du en klage, så kontakt os først på info@decos.dk. Vi finder som regel en løsning. Hvis vi ikke kan blive enige, kan du klage til: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby www.forbrug.dk.
Har du spørgsmål til vores vilkår? Kontakt os på info@decos.dk.
